PXL_20240606_160847740.jpg

Alternativ miljøtræning

I dag har hvalpene haft et kinderæg af oplevelser. Hele tre oplevelser på en tur.

For det første har de været ude at køre bil, igen igen og de er rigtig dygtige til det. Der er ingen spor af køresyge eller opkast.

For det andet har de været i byen igen og opleve trafik, støj og biler. Vi åbnede simpelthen dørene så de kunne sidde og kigge ud og se hvad der skete.  Det synes de var spændende og de var meget optaget af at følge med i det hele. Efter et stykke tid når de har oplevet nok lægger de sig ned og slapper af.

For det tredje var de så heldige at der kom et par unge drenge hen og snakkede med dem.

Tre gode ting på en gang. Nu sover de i køkkenet, fyldt på oplevelser og aftensmad.

De er friske igen i morgen kl. 04:30.

Messenger_creation_56dfdb7c-5e84-47c8-aa47-aa82191e82fc.jpeg

Hvalpe on tur

Så har hvalpene været på stor tur. De har været i legeland i Børkop. De var spændende.

Her fik de udfordret balancen på vippe, gynge, savsmuld og blødt underlag.

De kunne også prøve tunneler og gange med flasker og dåser de skulle gå imellem.

Efter en time var de helt færdige og sov hele vejen hjem i bilen

PXL_20240524_175937135.jpg

Hvalpe og vandbassin

Bassinet har stået med en smule vand i et stykke tid uden at nogle gik derop.

I dag vandt nysgerrigheden og den første fik dyppet poterne og det endda uden at gå i panik over at der lå vand i bunden.

Senere kommer der mere vand i så de rigtig kan pladre og lave sjov

Et bassin med vand kan også bruges til at køle hvalpene ned på varme dage.

PXL_20240520_195449169.jpg

Jasmine og hvalpe i Jungleland

Nu er hvalpene 7 uger og vi har lukket op for græs og skrænterne bag laden.

Det elsker både Jasmine og hvalpene. Der er så meget der skal undersøges.

Her er der plads til at løbe. Plads til at kravle på skrænten og græs og sten til at snuse til.

Hvalpene løber, går og kravler op og ned. Prøver igen  og igen.

Den træning at skulle kravle op og gå på ujævnt terræn styrker deres koordination og balanceevne.

PXL_20240516_192518006.jpg

Kyllinghalse nam nam

I dag er hvalpene blevet præsenteret for kyllinghalse.

Det var et hit.

Selvom tænderne ikke er kommet helt ud endnu og alle ikke var lige hurtige til at spise dem, var det noget der faldt i god jord hos alle.

Kyllinghalse er godt for dem at tygge på. Det giver tænderne noget at bide i og så smager de godt. Det er vores indtryk  at hunde godt kan lide mad der knaser, mad der skal kvases. Det er nok en del af deres rovdyrinstinkt.

De er velegnede som en snack og når de bliver ældre kan de gives både frosne eller optøede.

De gik til det og spiste alle op. Nam nam

PXL_20240513_035800814.jpg

Slap af hvalp – selvbeherskelse

Vi er i fuld gang med at træne hvalpene. Det er ikke så meget de kan og det er ikke så meget vi kan forlange og forvente af dem endnu.

Det vi træner er en lille smule selvbeherskelse.

Helt enkelt skal de være stille:

– Når lågen åbnes

– Når de venter på at få mad

Hvordan træner vi så det? Hvordan træner vi et helt kuld samtidigt?

Åbne låge tricket

Det er ganske simpelt. Vi åbner ikke lågen før de er stoppet med at hyle og har været stille i 1-2 sekunder i starten. Senere kan vi øge kravene til at det skal være i længere tid.

Efter ganske kort tid er de helt stille når vi nærmer os lågen i forventning om at den bliver åbnet.

Ofte går der ikke lang tid før hvalpene sætter de sig mens de venter.

Ro ved fodring – forstærk det du ønsker

Mens hvalpene er små fodrer vi dem en ad gangen og de andre må vente på at det er deres tur.

Det er sikkert fordi vi har trænet ro bag låge at de sætter sig rundt om mine ben mens de venter på at det bliver deres tur.

Jeg forstærker dem i ro og i at sidde ved først at løfte dem op når de 1: er i ro altså ikke hyler og 2: sidder ned.

Den adfærd kobler de med fodring. Altså man får mad når man tier stille og sidder pænt og venter.

Hvorfor træne sådan nogle fjollede ting?

Vi er igang med at lære hvalpene at nogle gange skal man vente. Det er ikke altid man kan få det man ønsker omgående.

Formålet med disse små øvelser er at lære hvalpene helt basale færdigheder som vil være til gavn for dem og deres kommende familier. Nemlig selvbeherskelse og at tilbyde adfærd.

At det kan betale sig at vente og når de gør noget bestemt bliver de belønnet.

Screenshot_20240512-231839.png

Legeland til hvalpe

Nu har hvalpene fået nye legesager, nemlig der vi kalder boldland, som består af to små pallerammer fyldt op med bolde.

Det plejer at være et hit. Det er det også denne gang.

Hvalpene bruger det til forskellige typer lege.

De bruger det som lager af bolde. Hvor de kan hente en bold og lege med udenfor.

Andre gange hopper en enkelt hund rundt der inde

Eller flere hunde hopper rundt derinde sammen eller også leger de “Kampen om borgen” hvor de forsvarer en stilling mod alle de andre. Det er en leg de tit hygger sig med og som findes i mange varianter.

Her til aften kom der lige et gitter-tag på for at undgå at de kravler over og falder ned

PXL_20240511_090643426.jpg

Ud i gårdspladsen

I dag har vi udvidet hvalpenes legeplads til også at omfatte gårdspladsen.

Det var noget både de og Jasmine kunne lide.

Hvalpene er nu så vilde at hun er glad for den ekstra plads det giver at være i gårdspladsen sammen.

Vi ved fra tidligere kuld at udvidelse af deres legeområde skal gøres gradvis og at de er trygge når vi tager et nyt område ad gangen.

Senere kommer de ud i det bakkede område bag laden og ud på marken hvor de kan hoppe rundt i geæsset

PXL_20240509_152535740.jpg

Kampen om mågen

I dag blev hvalpene præsenteret for et nyt stykke legetøj. En måge bamse med hoved, vinger og lange ben.

Først var de meget nysgerrige og derefter begyndte de at kæmpe om bamsen. De blev ved længe og ville ikke give op.

Det er så dejligt at se hvordan de udvikler sig fra at være bitte små  kravlende pattende hvalpe til at nu at være små hunde der kan gå, løbe og lege med både mennesker, mor Jasmine og hinanden.

PXL_20240509_090744548.jpg

Hvalpe snorker… :-)

Hvalpene elsker at være udendørs på terrassen. Her er legesager og tunnel og ting de kan kravle op på.

Men til sidst må de overgive sig og sove lidt.

Jeg sad hos dem og da jeg kiggede ned havde de puttet sig ved stolen under mine ben